Har du nogensinde oplevet at gå i søvne, vågne med et skrig eller høre din partner skære tænder om natten? Så har du stiftet bekendtskab med en parasomni. Ordet lyder måske kompliceret, men det er blot en fællesbetegnelse for en gruppe søvnforstyrrelser, der involverer uønskede hændelser eller adfærd, mens du sover, falder i søvn eller vågner.
Parasomnier er ikke bare dårlige drømme. Det er fysiske handlinger eller intense følelsesmæssige oplevelser, som hjernen sætter i gang på forkerte tidspunkter i din søvncyklus. De mest almindelige former hos voksne er søvngængeri, natteangst (night terrors) og tænderskæren (bruxisme). Selvom de kan være foruroligende for både dig og dine pårørende, er de fleste heldigvis ufarlige og kan håndteres med den rette viden og nogle simple justeringer i hverdagen.
For at forstå, hvorfor parasomnier sker, skal vi kigge på, hvordan din søvn er bygget op. En normal nat består af flere cyklusser, der hver især er delt op i forskellige stadier:
En parasomni opstår, når der sker en “kortslutning” i overgangene mellem disse stadier, eller når hjernen delvist vågner fra en dyb søvnfase. Tænk på det som en bil, der hakker i gearene. Søvngængeri og natteangst sker typisk under den dybe NREM-søvn, hvor kroppen er mobil, men bevidstheden er slukket. Mareridt opstår derimod i REM-søvnen, hvor du er bevidst om drømmen, men fysisk lammet.
At gå i søvne (somnambulisme) er en af de mest kendte parasomnier. Det kan være alt fra at sætte sig op i sengen og mumle til at gå rundt i huset, flytte møbler eller endda forlade hjemmet. Personen ser ofte vågen ud med åbne, stirrende øjne, men er i virkeligheden i en dyb søvntilstand og vil intet huske næste morgen.
Selvom det oftest ses hos børn, oplever mange voksne det også. Forskning viser, at mellem 15-40% af befolkningen har prøvet at gå i søvne mindst én gang. For de fleste er det en sjælden og harmløs hændelse, men hvis det sker ofte, kan det være både forstyrrende og potentielt farligt.
En af de mest sejlivede myter er, at man aldrig må vække en søvngænger, da det kan give dem et chok, et hjerteanfald eller gøre dem voldelige. Dette er ikke korrekt.
Det er helt sikkert – og ofte nødvendigt – at vække en person, der går i søvne, især hvis de er i fare for at komme til skade. Sandheden er, at de sandsynligvis vil være meget forvirrede og desorienterede i et par minutter, men det er ikke fysisk skadeligt for dem. Den bedste fremgangsmåde er at tale roligt til dem og blidt guide dem tilbage i seng, uden at råbe eller ruske i dem.
Hvis du eller din partner går i søvne, er det vigtigste at skabe et sikkert miljø for at forhindre ulykker. Her er et par konkrete tiltag:
Både natteangst og mareridt kan føre til en brat og skræmmende opvågning, men de er to vidt forskellige fænomener, der opstår i forskellige søvnstadier. At kende forskellen er afgørende for at kunne give den rette trøst og støtte.
| Egenskab | Natteangst (Night Terror) | Mareridt |
|---|---|---|
| Søvnstadie | Dyb NREM-søvn (typisk i den første tredjedel af natten) | REM-søvn (typisk i den sidste halvdel af natten) |
| Adfærd | Pludselig opvågning med skrig, panik, hurtig puls og sved. Personen er svær at trøste og kan virke forvirret eller skubbe hjælp væk. | Vågner op og er bange, ked af det og ofte helt klar i hovedet. |
| Erindring | Ingen eller kun fragmenteret erindring om en følelse af frygt – ikke en specifik drøm. | Kan ofte huske den skræmmende drøm i detaljer. |
| Bevægelse | Personen kan sidde op, slå ud med armene eller endda løbe rundt. | Kroppen er lammet under drømmen, så der er ingen bevægelse. |
Når en person oplever natteangst, er det bedste, du kan gøre som pårørende, at forholde dig roligt og sørge for, at de ikke kommer til skade. Undgå at ruske i dem eller prøve at vække dem helt, da det kan forstærke deres forvirring og frygt. Bliv hos dem, tal beroligende, og vent på, at episoden går over af sig selv. De falder som regel hurtigt i søvn igen.
Ved mareridt er situationen anderledes. Her er personen vågen og bevidst. Det hjælper at give trøst, et kram og lytte, hvis de har brug for at tale om den ubehagelige drøm.
For begge tilstande gælder det, at stress, søvnmangel og en uregelmæssig døgnrytme kan være udløsende faktorer. En fast og beroligende aftenrutine kan derfor gøre en stor forskel. Hvis episoderne er meget hyppige, voldsomme eller påvirker din livskvalitet markant, er det en god idé at tale med din læge.
Skærer du tænder om natten? Du er bestemt ikke alene. Forskning indikerer, at op mod 90% af befolkningen gør det på et eller andet tidspunkt i deres liv. Bruxisme er den medicinske betegnelse for at skære eller presse tænderne hårdt sammen, oftest ubevidst under søvn.
Selvom det er almindeligt, kan det have alvorlige konsekvenser, hvis det fortsætter over længere tid. Symptomerne er ofte tydeligst om morgenen:
Årsagerne til tænderskæren er komplekse, men stress og angst er de absolut største syndere. Når dit nervesystem er i alarmberedskab, spænder dine muskler – også i kæben. Læs mere om sammenhængen i vores guide om Søvn og stress: Undgå udbrændthed på jobbet. Andre faktorer som et højt indtag af koffein og alkohol samt rygning kan også forværre tilstanden.
Heldigvis er der flere effektive løsninger:
Uanset hvilken parasomni du døjer med, er der en række fælles, forskningsbaserede tiltag, der kan forbedre din søvnkvalitet og reducere antallet af episoder. Her er en simpel 5-trins plan til at genvinde kontrollen over din nattlige ro, som er en del af god Søvnoptimering: 7 dokumenterede råd til bedre nætter.
Din krops indre ur elsker forudsigelighed. Gå i seng og stå op på samme tid hver dag – også i weekenden. Det stabiliserer din søvncyklus og gør overgangene mellem søvnstadierne mere glidende. Før en søvndagbog i en uge eller to, hvor du noterer, hvornår du går i seng, vågner, og om du har haft episoder. Det kan afsløre mønstre, du ikke var bevidst om.
Skab en bufferzone på 1-2 timer før sengetid, hvor du gearer ned. Sluk for tv, computer og smartphone. Det blå lys fra skærme hæmmer produktionen af søvnhormonet melatonin. Drik en kop beroligende urtete, lyt til rolig musik, læs en bog, eller tag et varmt bad. Undgå koffein, alkohol og nikotin sent på aftenen.
Mange søvnproblemer næres af tankemylder og bekymringer, der melder sig, så snart hovedet rammer puden. En effektiv teknik fra Kognitiv Adfærdsterapi for Insomni (CBT-i) er at indføre en planlagt “bekymringstid”. Sæt 15-20 minutter af tidligere på aftenen til at skrive alle dine bekymringer ned og tænke dem igennem. Når du er færdig, lægger du listen væk. Hvis tankerne dukker op i sengen, kan du sige til dig selv: “Det har jeg allerede håndteret. Nu er det tid til at sove.”
Selvom de fleste parasomnier kan håndteres med livsstilsændringer, er der situationer, hvor professionel hjælp er nødvendig:
Din seng er fundamentet for din søvn. Selvom en god seng ikke direkte kan kurere en parasomni, kan den spille en afgørende rolle i at skabe de rette betingelser for en dyb og uforstyrret søvn, hvilket kan mindske hyppigheden af episoder. Et uroligt søvnmiljø med mange opvågninger kan nemlig provokere “kortslutningerne” i hjernen, der fører til parasomnier.
En seng, der ikke passer til din krop, kan føre til uro, konstante stillingsskift og mikro-opvågninger i løbet af natten.
Hos Nordfjeld har vi siden 1956 rådgivet danskerne om bedre søvn. Vores erfaring viser, at det rigtige søvnmiljø kan gøre en markant forskel for mennesker med tendens til parasomnier. Vores eksperter anbefaler at fokusere på følgende, når du vælger seng:
En investering i det rette sovemiljø er en investering i roligere nætter og mere energi om dagen.
Kan søvngængeri hos voksne være tegn på sygdom?
I de fleste tilfælde er det harmløst, men hvis søvngængeri opstår pludseligt og hyppigt hos en voksen, der aldrig har gjort det før, bør man kontakte sin læge. Det kan i sjældne tilfælde være relateret til andre søvnsygdomme eller neurologiske tilstande, som bør undersøges.
Hjælper tyngdedyner mod natteangst?
Der er ingen solid videnskabelig evidens for, at tyngdedyner specifikt hjælper mod natteangst. Dog oplever mange, at det dybe, konstante tryk fra en tyngdedyne virker beroligende på nervesystemet og kan fremme en følelse af tryghed, hvilket potentielt kan give en roligere søvn generelt.
Er parasomnier arvelige?
Ja, der er en klar arvelig komponent. Hvis en eller begge dine forældre gik i søvne eller havde natteangst som børn, er der en markant større sandsynlighed for, at du også vil opleve det. Det samme gælder for tænderskæren.
Hvor længe varer en natteangst-episode?
En typisk episode af natteangst er kortvarig, ofte varende fra 30 sekunder til et par minutter. I sjældne tilfælde kan den vare længere, men personen falder som regel hurtigt tilbage i en dyb søvn bagefter uden at være helt vågen.
Kan tandpres gå væk af sig selv?
Ja, det kan det godt. Tænderskæren er ofte periodisk og tæt knyttet til perioder med stress, angst eller livsændringer. Når den udløsende årsag forsvinder, vil tænderskæren ofte aftage eller stoppe helt. Hvis det er kronisk, er det dog vigtigt at beskytte tænderne med en bideskinne.
Oplev vores store udvalg af senge og tilbehør i vores flotte forretning. Vi står altid klar med professionel rådgivning til din nattesøvn.
Find os
Åbningstider
Mandag – Torsdag 10.00 – 17.30
Fredag 10.00 – 18.00
Lørdag – Søndag 10.00 – 15.00
