Husk at vaske dine hovedpuder

Du er muligvis ikke klar over det, men din hovedpude skal vaskes regelmæssigt. Hvis du ikke vasker eller lufter dine puder regelmæssigt, vil du med tiden opleve, at din hovedpude mister sin bæreevne og falder sammen. Og det vil i sidste ende gå ud over din søvnkvalitet, som ellers er vigtig for din daglige trivsel.

SÅ TIT SKAL DINE HOVEDPUDER VASKES

Alt efter hvilket fyld din hovedpude har, så bør den blive vasket cirka hver 3. til 5. måned, dog maksimalt fire gange om året. Det hjælper ganske enkelt med at holde kvaliteten af hovedpuderne og dynerne i top, og dermed kan du forlænge produkternes levetid.

SÅDAN VASKER DU DINE HOVEDPUDER

Det er en længere proces at vaske dine hovedpuder, ligeledes er det vigtigt, at du er påpasselig og følger de korrekte vaskeanvisninger, ellers kan du risikere, at puden mister sin bæreevne, og så er den bare ikke særlig god at hvile hovedet på længere. Du kan i øvrigt finde vaskeanvisningerne på siden af puden og dynen, som du til en hver tid bør følge.

Er dine hovedpuder og dyner fyldt med dun, er det vigtigt, at du husker at vaske med et vaskemiddel som er uden enzymer, da disse ellers kan fjerne det naturlige fedtlag på dunene, og dermed ødelægge hovedpudens bæreevne. Du kan med fordel benytte dig af de vaskemidler, som er særligt udviklet til dunvask.

Når du vasker dine hovedpuder og dyner, skal de vaskes ved 60 grader, således du kan slippe af med eventuelle husstøvmider. Husstøvmider trives bedst i et miljø med en relativ luftfugtighed og i en temperatur omkring 17 til 32 grader, dermed er dine dyner altså et rigtig lækkert miljø for husstøvmider.

Efter du har vasket dine hovedpuder er det en god ide, at de får en grundig tur med centrifugeringen, dermed er du sikker på, at der bliver fjernet så meget vand og fugt fra hovedpuderne og dynen som muligt, og samtidig sænker du også den samlede tørretid.

Når du skal tørre dine hovedpuder og din dyne, smider du dem blot ind i tørretumbleren og giver dem et par omgange ved 60 til 80 grader. Vær opmærksom på, at tørretiden er minimum 5 timer og i enkelte tilfælde helt op til 8 timer. Det anbefales ligeledes, at du regelmæssigt ryster dine hovedpuder og dyner, så du får fordelt dunene grundigt, så de ikke falder sammen. Her kan du med fordel supplere med et par tennisbolde i tørretumbleren, da disse hjælper med at banke dunene jævnt i hovedpuderne.

Efter en tur i tørretumbleren bør du stille dine hovedpuder og dyner ud på altanen, så de kan trække frisk luft. Pas dog på, at de ikke er eksponeret for direkte sollys, da sollyset kan mørne stoffet og i værste fald lave huller i hovedpuden.

Vær særligt opmærksom på, at du aldrig må vaske dine hovedpuder og dyner sammen. En hovedpude er væsentligt mere kompakt end en dyne, og den kan indeholde næsten lige så meget dun som din dyne. Du kan dog med fordel vaske to hovedpuder på samme tid.

FIND DINE NYE HOVEDPUDER HOS NORDFJELD

Hvis du står og mangler nye hovedpude, har vi et stort udvalg af hovedpuder, ligesom vi også kan tilbyde Danmarks bedste priser og service. Vi har mange år i branchen og er den ældste sengebutik i landet, og du kan derfor være sikker på, at du går herfra med markedets bedste hovedpuder og dyner.